| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi sov fint det meste af natten men da det begyndte at blive lyst, vågnede jeg med hovedpine. Jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det var fordi camperen holdt sådan, at vores hoveder lå for lavt, men sandheden var nok, at øllene kunne mærkes. Så mange havde jeg da heller ikke fået. Så var det nok den søde pistaccielikør, vi havde fået i går eftermiddags!
Vi endte med at sove til kl. 9 og havde ikke særlig travlt med noget som helst. Vi havde overvejet at gå en tur i bjergene, men Marie var ikke helt frisk og ville helst bare sidde i camperen og nyde solen. Så det endte vi med. Hele formiddagen og en del af eftermiddagen læste jeg højt for Marie, mens hun strikkede. På skift sad vi i skyggen på forsæderne eller ved indgangensdøren, hvor vi kunne slikke solskin. Solen varmede rigtig meget og omkring frokost var der så varmt, at vi ikke kunne sidde i døren.
Ved kaffetid slog vi hul på det påskeæg, som vi havde købt - til Marie - og hun kunne ikke rigtig lide det. Chokoladen var en kende for mørk. Marie vaskede lidt tøj i håndvasken og vi hang det til tørre på et par snore, som vi spændte ud på cykelstativet.
Sidst på eftermiddagen blev vi enige om at køre lidt videre. Turen skulle gå via Mont Blanc tunnelen til Frankrig. Google Maps bragte igen mit pis i kog - men denne gang måske uden skyld. Den førte os fint ud til motorvejen og netop som vi kørte på motorvejen konstaterede jeg, at vi skulle køre i både det vestlige og østlige spor på motorvejen. Altså ville Google Maps have os til først at køre den ene vej, for at vende om og køre den anden. Jeg hidsede mig straks op over den møgkælling, der venligt fortalte os, at vi skulle fortsætte 11 km. på motorvejen, dreje fra og foretage diverse mærkelige sving, for at ende tilbage på motorvejen i modsatte retning. Hvorfor fanden kørte vi ikke bare på motorvejen i den rigtige retning med det samme???
Nå, men mit hidsige temperament nåede at falde lidt til ro på de 11 km. Da vi kørte på motorvejen ved Aosta kunne vi køre uden om betalingsanlægget og fik derfor ingen billet. Men da vi ville køre fra motorvejen efter de 11 km., blev vi sendt ind i et betalingsanlæg, der fluks opkrævede os 14,70 euro. Så røg mit temperament i luften igen. Skulle vi betale 14,70 euro for en fejltur på 11 km.? Jeg var rasende og blev faktisk lidt gal på mig selv bagefter, da vi efterfølgende konkluderede, at vi måske var blevet sendt de 11 km. i en forkert retning, for at nå frem til et betalingsanlæg, hvor vi faktisk skulle betale 14,70 euro, for at benytte den italienske side af Mont Blanc tunnelen.
Nå men temperamentet faldt igen, da vi kørte op gennem tunnellerne mod selve Mont Blanc tunnelen. Så fik den lige en tur mere: Over 60 euro for at få lov at køre igennem Mont Blanc tunnelen!!! Det var da helt vildt. Vi var kørt tværs over Italiens nordlige kyst, for at komme uden om Schweiz og deres motorvejsafgift. Vi har dermed brugt ca. 25 euro på den italienske motorvej - og nu skulle vi så betale over 60 euro mere. For de penge kunne vi jo snildt være kørt op gennem både Østrig og Schweiz…
Nå, men der var ikke rigtig nogen at skælde ud på, for vi kunne jo have undersøgt priserne hjemmefra…
På min egen opfordring talte vi lidt om mit lidt hidsige temperament. Jeg synes faktisk, at det er blevet slemt de sidste par år. Det må jeg hellere skrive på listen til næste lægebesøg :)
Efter den godt 10 km. lange tunnel, nåede vi til Frankrig. Klokken var omkring 7 og Marie mente, at vi skulle finde en plads for natten. Camper-app’en fandt frem til en lille plads i udkanten af byen Cluses.
Pladsen lå flot ved floden Arve, så vi kunne høre vandets brusen som en stille baggrundslyd fra camperen.
Aftensmaden bestod af en omgang fyldte pasta med lidt soltørrede tomater og ost. Simpelt men effektivt: vi blev godt mætte. Ved godt 22-tiden tørnede jeg ind. Så må vi se, hvor langt vi når i morgen…
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |